Kategorier
IT i Folkeskolen

SkoleTube og Data

Til
Skole, Lærere og Forældre
i Sønderborg kommune

9. august er tilføjet kommentarer vedr. EU/US privacy shield og standardkontraktbestemmelser

SkoleTube er sikkert – Ligesom trafikken

Når færdselsreglerne overholdes og man har erfaringen til korrekt at bedømme risici vil man kunne færdes sikkert og tage børn med på turen.

Efter at have læst ved du:

  • Hvad SkoleTube må bruges til
  • Hvorfor SkoleTube ikke må bruges til alt
  • GDPR er let at forstå

Introduktion

Færdselsregler og erfaring i at begå sig i trafikken indlærte vi fra barns ben, men regler vedr. brug af IT ligger for de fleste endnu ikke på rygraden.

De seneste år har persondataforordningen – GDPR – fået opmærksomhed, og er nogen gange blevet omtalt, som noget nyt og besværligt. Reglerne har dog mange år på bagen, og værdisættet, der handler om respekt for hinanden og retten til privatliv, står tydeligt frem i den analoge verden.

F.eks. helt tilbage fra skolegården, hvor “sladrehank skal nok få bank” lærte os, at alle har hemmeligheder – hvis ikke om sig selv, så ved man ting om sine venner og familie man ikke fortæller videre.

GDPR siger helt enkelt, at retten til privatliv gælder – også digitalt.

Datatilsynet skriver specifikt om børn:

Børn og unge fortjener ligeså meget respekt for deres privatliv som voksne.
[Datatilsynet]

Regler i praksis

Alle oplysninger der behandles elektronisk og kan henføres til en person, er omfattet af persondataforordningen (GDPR).

Når elever bruger IT i folkeskolen, har lærere, skole og kommune et særligt ansvar for at passe på børnene, da de ikke er gamle nok til at forstå risici. Datatilsynet formulerer det bla. således:

Derfor skal uddannelsesinstitutioner, som behandler oplysninger om børn og unge, være særligt opmærksomme på reglerne.
[Datatilsynet]

Databehandleraftaler

Kommunen hjælper med at løfte dette ansvar ved at indgå databehandleraftaler med IT-leverandørerne, som:

  • Fortæller leverandøren hvilke data lærere og elever lægger i systemerne
  • Instruerer leverandøren i hvordan der skal passes på data (lokalitet, adgang, logning etc.)

Det er vigtigt skole og lærere har et kendskab til databehandleraftalerne, da det er her færdselsreglerne bliver konkrete. Altså i overført betydning om fartgrænsen er 50km/t eller 90km/t.

At lade elever bruge IT uden forståelse for reglerne, svarer i en vis forstand, til at sende dem på cykel ud i trafikken uden cykelhjelm.

Sønderborg kommune har valgt, at databehandleraftaler ikke skal være offentlige. Det betyder, at forældre har brug for skolens og lærernes hjælp til at vejlede børnene – men også forældrene.

Der er brug for, at lærerne spiller en aktiv rolle i den digitale dannelse – IT er ikke bare et redskab man tager ned fra hylden, når der skal arbejdes med faget dansk. Der ligger en dannelsesopgave i selve det at bruge IT, hvor vi lærer hvordan man er sammen og respekterer hinanden online.

SkoleTube

Efter flere samtaler med Sønderborg kommunes databeskyttelsesrådgiver, afdelingen for digitale læringsmidler samt SkoleTube, er det bekræftet at nedenstående gør sig gældende omkring SkoleTube.

SkoleTube er beregnet til f.eks. en opgave om tidslinjen i den kolde krig, eller en opgave om kæledyr
[SkoleTube.dk]

Det har altså været tanken, at SkoleTube bruges til opgaver, som ikke indeholder nogen personoplysninger. Men hvad så med opgaver, hvor personoplysninger indgår…?

SkoleTube og Følsomme Personoplysninger

SkoleTube må ikke bruges til følsomme personoplysninger

Begrebet følsomme personoplysninger er veldefineret i GDPR, og lige så let at forstå og huske som cykeltesten (lys, reflekser, bremser, lås, cykelhjelm…) Der er nemlig kun 8 typer følsomme personoplysninger – herunder finder du 5 af dem med kommentarer ifht. at lægge en opgave i SkoleTube:

  • Helbred
    Elever kan godt lave en opgave, der handler om sygdomme, men må ikke fortælle om en bestemt person, der har en sygdom – heller ikke sig selv.
  • Seksuelle forhold
    Elever kan godt lave en opgave, der handler om forskellige former for seksualitet, men må ikke fortælle om en bestemt persons seksuelle forhold og seksuelle orientering.
  • Religiøs eller filosofisk overbevisning
    Elever kan godt lave en opgave om religion, men må ikke fortælle om egen eller andres religiøse overbevisning.
  • Etnisk oprindelse
    Elever kan godt lave en opgave, der handler om etnicitet (oprindelse og kultur), men må ikke fortælle, hvor en bestemt person stammer fra.
  • Politisk overbevisning
    Elever kan godt lave en opgave om politik, men må ikke fortælle om en bestemt persons politiske overbevisning, heller ikke sin egen.

Når elever ikke må lægge følsomme personoplysninger i SkoleTube, skyldes det altså, at det vil være en overtrædelse af den aftale, der er indgået mellem Sønderborg Kommune og SkoleTube.

At tillade, undlade at reagere på, eller opfordre til, at børn lægger følsomme personoplysninger (om sig selv eller andre) i SkoleTube er i strid med loven og kan være ansvarspådragende.

Generelt er det sådan, at børn i folkeskolen kun i særlige tilfælde har adgang til IT-systemer, hvor følsomme personoplysninger må behandles og oftest vil forældrene blive skriftligt orienteret inden børnene præsenteres for et sådant.

SkoleTube og Personoplysninger

Personoplysninger der ikke er følsomme vil, rent juridisk, som udgangspunkt godt kunne lægges i SkoleTube (se dog 1 længere nede). Det kunne f.eks. dreje sig om navn og adresse, men også oplysninger om mere private forhold, hvor forældrene har et ønske om holde oplysningerne private.

Har en familie hemmelig adresse kan det blive et problem, hvis en elev nævner denne oplysning i en opgave på SkoleTube. Ikke nødvendigvis et juridisk problem, men det kan få konsekvenser for familien, skole/hjem-samarbejdet og barnets trivsel. Og sådan vil der kunne være forskellige ømtålelige emner hos den ene og den anden familie.

SkoleTube skriver f.eks:

…institutionen skal følge kommunens og/eller datatilsynets retningslinjer for brug af video og billeder.
[SkoleTube]

Sønderborg kommunes databeskyttelsesrådgiver siger i den forbindelse, at det anbefales ikke at filme sig selv og hinanden.

Men SkoleTube er jo sikkert…

SkoleTube er sikkert og der er gjort meget for at passe på børnene og deres data. Derfor er det også vigtigt, at denne indsats ikke sættes over styr af lærere og forældre, ved uforvarende at omgå de tiltag der passer på børnene og deres oplysninger. Nedenfor gives nogle eksempler på hvordan dette kan ske, men først lidt om hvordan SkoleTube fungerer.


Når der lægges indhold i SkoleTube gemmes det i datacentre i Danmark, hvor kun få mennesker har adgang. Men bruges apps i SkoleTube – f.eks. WeVideo til at redigere en video – vil indholdet blive sendt til USA, i første omgang til WeVideo og dernæst til “andre selskaber”.

SkoleTube har lavet systemet, så hvert barn oprettes med en anonym bruger. Dette er gjort for at sikre, at der bla. ikke sendes personoplysninger om børnene til firmaer i USA.

  • Eksempel: Eleverne får en opgave, hvor de bliver bedt fortælle om deres familie og lægge den i SkoleTube. Nogle børn fortæller med navn etc. om deres familie og også hvor de bor og lægger det i SkoleTube.
    Her omgås det system SkoleTube har lavet for at anonymisere eleverne, og børnene har alene gjort det, for efter bedste evne, at løse den opgave læreren har stillet.
  • Eksempel: Som forberedelse til en klassens time, bliver eleverne bedt om at fortælle noget om klassen og lægge det i SkoleTube. De oplyses, at det er en lukket klassekanal og ingen andre kan se det. Nogle børn redigerer deres indhold med apps.
    Det er helt klart ud fra betingelserne for SkoleTube, at andre kan se indholdet. Det indhold der er redigeret med apps er endvidere sendt til USA, hvor flere firmaer får adgang til det. Og i hjemmet vil forældre, søskende og kammerater evt. kigge med.
    At lægge noget i SkoleTube er ikke som at have en privat snak i klassen.
  • Eksempel: Eleverne bliver bedt tage billeder i sommerferien – ved stranden, hos bedsteforældrene osv., lave en opgave illustreret med disse billeder og lægge den i SkoleTube.
    Red Barnet m.fl. fortæller i deres rådgivning børn om lygtepælsreglen – at man ikke bør lægge noget på nettet, som man ikke vil se slået op på en lygtepæl i fuld offentlighed. Billederne fra sommerferien, hvor man løber rundt næsten uden tøj, kan andre børn i klassen eller deres forældre gemme og efterfølgende dele på sociale medier.

Eksemplerne ovenfor illustrerer, at for at SkoleTube er sikkert skal der være en forståelse blandt børn og voksne om, at sikkerhed ikke alene handler om teknik. Det handler også om dannelse i den digitale verden, at bla. forældrene har indgået aftaler med hinanden og skolen og at man har respekt for hinanden – også for at der kan være forskellige hensyn at tage i familierne og mange holdninger til privatliv. Og i den sammenhæng er det op til læreren, at stille opgaver på en måde, som alle elever kan løse uden at skulle føle sig ekskluderet.

Yderligere Information

SkoleTube Guide til lærere med didaktiske ideer og teknisk vejledninghttps://skoletubeguide.dk/
Red Barnets materialer til forældre og forældremøder om børns onlinelivhttps://redbarnet.dk/foraeldre/materialer-til-foraeldre/
SkoleTubes betingelser, som de har gjort nogenlunde lette at læsehttps://laerit.dk/betingelser/

Noter

1 USA betragtes af EU, som et usikkert tredje land, pga. sine vidtrækkende overvågningslove. Persondata der gennem SkoleTubes apps overføres til USA, har indtil juli 2020 været tilladt gennem EU/US privacy shield aftalen samt standardkontraktbestemmelser.

Juli 2020 kendte EU-domstolen EU/US privacy shield ugyldig og understregede, at skulle man bruge standardkontraktbestemmelser som gyldigt overførselsgrundlag, skal den dataansvarlige sikre sig, at EU-borgeres data sikres samme privatlivsbeskyttelse som indenfor EU.

Når SkoleTube, WeVideo m.fl. oplyser de overholder EU/US privacy shield er det derfor ikke længere et gyldigt grundlag for overførsel at persondata. Standardkontraktbestemmelserne kunne være et gyldigt grundlag, men pga. USAs vidtrækkende overvågningslove er det for øjeblikket tvivlsomt, hvorvidt de indgåede standardkontraktaftaler er gyldige.


Anvendte illustrationer:

Designed by macrovector / Freepik
Copyright SkoleTube

Kategorier
Blog

Historien “Tvillingerne Anton og Arnold”, skrevet og læst af Ole Lund Kirkegaard

Ole Lund Kirkegaards historie “Tvillingerne Anton og Arnold” – her indlæst af forfatteren selv. Historien er genudgivet og indlæst af Nicolas Bro, men denne indspilning fra cirka 1974 er noget helt særligt.

Jeg har forespurgt Gyldendal, om det er muligt at skaffe denne udgivelse. De har oplyst, at de ikke længere har den liggende og jeg har nu digitaliseret den, så den ikke går tabt.

Side 1
Side 2
Kategorier
Blog

Byg en PC for de penge du har…

Her er nogle ideer til hvordan du kan bygge en PC for de penge du har… og ønsker du en bedre PC, så kan du bygge videre når du har sparet mere op.

Men skal man nu have en bærbar, en stationær eller en spillekonsol eller… Mange har i dag brug for en PC til skole, uddannelse, arbejde og fornøjelse. En spillekonsol er ikke let at lave lektier på, så man kan sjældent nøjes med det. Til gengæld kan en PC både bruges til lektier og fornøjelse, så det kan være et godt sted at starte.

Hvad gør man så? Spørger man de gamle (forældre/bedsteforældre) om man må få en computer eller sparer op til drømmecomputeren…. eller er der en måde man kan komme i gang på…. NU!

Først må man stille sig selv spørgsmålet: Skal man have en bærbar eller en stationær PC… Der er fordele ved at have en bærbar (laptop), for eksempel at man let kan tage den med i skole eller til en kammerat. Men der er også ulemper ved at have en bærbar, så her vil jeg fortælle hvorfor jeg synes det giver mening at bygge en stationær computer.

En bærbar computer er et dyrt bekendtskab, for hvis den skal kunne lige så meget som en stationær PC bliver den dyr – meget dyr. Derudover er et liv som bærbar PC hårdt – skal den være bygget til at holde, bliver den endnu dyrere og ellers vil den formodentlig hurtigt skulle skiftes. Nogle skoler udleverer/udlåner computere, men ellers er der flere muligheder for at anskaffe en bærbar computer til skolebrug.

Mange unge vil på sigt gerne kunne spille PC-spil med god grafik, men kan ofte godt starte ud med noget mindre og her er det den stationære PC kan være en fordel fordi man gradvist kan forbedre den når behovet opstår og man har pengene til det.

Det giver den fordel, at man ikke skal gå og vente til man har sparet 5000-10000kr sammen til en gamer-bærbar. Man kan komme i gang ret tidligt og samtidig lære lidt om hvordan en PC er bygget op og sætte sig ind i, hvad man har brug for næste gang man vil forbedre.

Det kan være fristende at tro man kan klare sig med en af de bærbare PC der kan fås på tilbud, men man skal gøre sig klart at den ikke kan opgraderes. Og til gaming giver det sig selv, at en bærbar PC til 4000kr slet ikke kan hamle op med et godt grafikkort, som i sig selv koster i nærheden af 3000kr som nyt.

Så hvad gør man så – jo, få overblikket over hvad der er brug for af komponenter:

  • Kabinet
  • Bundkort
  • Processor
  • Køler til processor
  • RAM (hukommelse)
  • Harddisk
  • Grafikkort
  • Strømforsyning
  • Bluray-drev
  • Skærm
  • Kabler
  • Tastatur
  • Mus
  • Windows 10
  • XBox One controller
  • Bluetooth dongle
  • Wifi dongle

Skal alle dele købes nye og skal det være det bedste, så bliver det rigtig dyrt, men lad os se på delene lidt ad gangen:

Det er ofte muligt at “arve” eller købe en brugt PC og her vil man ofte få fat i kabinet, bundkort, processor, køler, RAM, harddisk, strømforsyning og Windows-licens på en gang.

Der er en hel del at være opmærksom på for at lave en god handel, og sikre sig en god mulighed for at opgradere PC senere.

Kabinet Undgå SFF (Small Form Factor) og lignende små kompakte kabinetter fordi det ikke er sikkert der er plads til et godt grafikkort senere. Kabinettet skal understøtte ATX og mini-ATX som er de mest almindelige størrelser af bundkort.

Bundkort, processor (CPU), køler Disse ting er tæt knyttet sammen og man kan ikke bare tilfældigt blande bundkort, processorer og kølere. Grundlæggende vil det være sådan, at jo nyere og hurtigere processor jo dyrere vil det være. Men man kan være heldig at gøre et godt køb så det er vigtigt at vide hvad man skal kigge efter. Der findes grundlæggende processorer fra 2 producenter AMD og Intel. Her vil jeg kun omtale Intels processorer. De nyere udgaver man skal gå efter hedder Core-i3, Core-i5, Core-i7 og Core-i9. Core-i9 er ret ny og dermed dyr og ikke rigtig på brugtmarkedet. Core-i3 er en lidt ældre teknologi, man kan godt få i3 udgaver som er hurtige, men de har kun 2 kerner og vil hurtigere blive gammeldags, så led efter Core-i5 eller Core-i7.  Dernæst skal man forstå det tal der også nævnes – her et eksempel: Core-i7 3770. Generelt er det sådan at jo højere tal jo hurtigere og bedre processor. En i5 processor kan altså godt være hurtigere end en i7 processor. Se f.eks. denne oversigt. Tusind-angivelsen siger noget om hvilken teknologi der er anvendt for eksempel er Core-i7 3770 en 3. generations CPU, mens en Core-i5 6600 er en 6. generations CPU. Det er sådan, at et bundkort dækker en eller flere generationer, så man kan ofte opgradere CPU uden nyt bundkort, hvis bare det er samme generation eller evt. en enkelt nyere generation – dette kan man se i specifikationerne for bundkortet. Bogstaver efter CPUens tal angiver om det er en CPU beregnet til en bærbar, eller om den evt. kan over-clockes (hvis bundkortet understøtter det).

RAM Sørg for at have mindst 8GB RAM og at der er ledige pladser på bundkortet til at sætte mere RAM i.

Strømforsyning Der findes en del færdigbyggede PC på brugtmarkedet og man skal bare være opmærksom på, at sætter man et gamer-grafikkort i PC er det ikke sikkert strømforsyningen er kraftig nok. I en kontor-PC kan den måske være på 200W, mens man nok skal op på 500-600W i en gamer-PC. Men det er igen noget man kan forbedre undervejs.

Windows Skal man spille vil man få brug for Windows og kan man få en licens med ved køb af brugt PC er det en fordel. Nogen gange sidder der et mærkat på siden af PC, hvor koden til en Windows-licens er angivet. Man skal på nuværende gerne køre Windows 10, men det kan være muligt at bruge en Windows 7/8-licens og opgradere gratis eller måske for et beløb til Windows 10.
Der bliver bedre og bedre understøttelse for spil på Linux. Steam kan f.eks. køre på Linux.

Resten af komponenterne tager vi lige en for en:

Grafikkort I de fleste tilfælde har CPU/bundkort et indbygget grafikkort, som kan “låne” hukommelse fra den RAM der er monteret på bundkortet. Det indbyggede grafikkort er ikke så kraftigt som et dedikeret grafikkort, men det kan sagtens bruges til at komme i gang – og de fleste spil kan tilpasses så man kan spille dem bare med dårligere grafik. Købes på et tidspunkt et godt grafikkort kan dette fortsat bruges, selvom bundkort og CPU evt. skiftes til noget nyere på et tidspunkt.

Bluray-drev er ikke absolut nødvendigt – det kan jo være et godt julegaveønske. Husk at overveje om drevet skal kunne brænde skiver.

Skærm Det er ikke altid let at finde brugte skærme med mindre de er rigtig gamle, men det er ofte muligt at få en OK skærm til under 1000kr på tilbud. En rigtig gamer-skærm er dyrere fordi den blandt andet er hurtigere til at opdatere billedet, hvilket kan være nødvendigt, hvis man bliver rigtig dygtig til at spille.

Kabler Husk at få alle de kabler med du kan hvis du handler brugt, for det løber op hvis de skal købes bagefter. Pas også på med hvor kabler købes, da et enkelt kabel til f.eks. skærmen kan ende i flere hundrede kroner. Det kan være en fordel at handle hos f.eks. AV-Connection på nettet (man kan hente i butikken og spare portoen). Kabler findes i mange prisklasser og man kan sagtens bruge de billige udgaver.

Tastatur og mus Der kan købes gamer-tastatur og mus for flere tusinde kroner, men man kan sagtens komme i gang med et sæt fra Logitech/Microsoft eller lignende til 100kr

Xbox One Controller Ønsker man at få lidt af konsol-oplevelsen på sin PC kan man bruge en Xbox One Controller som kan tilsluttes med kabel eller trådløst via Bluetooth til Windows 10.

Så hvad gør jeg så????

Løsning 1

Gør en god handel på dba.dk, guloggratis.dk eller lignende – køb en Core-i5 eller Core-i7 med så højt et efterfølgende tal som muligt. Mindst 8GB RAM og 256GB harddisk. Anskaf tastatur, mus, skærm og kabler og gå i gang.

Opgrader efter behov

Løsning 2

Køb delene hver for sig eller i klumper (bundkort/CPU/RAM) og køb evt. nyt kabinet og strømforsyning – saml delene og gå i gang.

Opgrader efter behov

PC i mange år

Såfremt det er lykkedes at skaffe nogle gode dele, så vil man have en PC i mange år, idet kabinet, strømforsyning, tastatur, mus, skærm og kabler ikke behøver skiftes og resten kan skiftes efter behov.

Kategorier
Blog

Brug kun Facebook når du er på Facebook vha. Ublock Origin

Mange hjemmesider bruger integration med Facebook i form af knapper (del/like…) samt feed af billeder. Det betyder Facebook kan følge med i (tracke) hvilke sider på nettet du besøger. Mener du ikke Facebook skal blande sig, så kan du holde dem udenfor vha. en udvidelse/plugin til din browser der hedder Ublock Origin. Dette plugin virker i alle moderne browsere såsom Firefox, Edge, Chrome etc.

Når Ublock Origin er installeret kan du tilføje nogle regler der gør, at Facebook virker som det plejer, men på alle andre hjemmesider vil al kommunikation med Facebook blive fjernet.

Du gør sådan her:

  • Øverst i din browser klikker du på det røde Ublock Origin skjold og derefter på ikonet der giver adgang til kontrolpanelet
  • Under fanebladet <Indstillinger> sætter du flueben ved “Jeg er en erfaren bruger” – Det er det der gør at de følgende regler kan aktiveres
  • Under fanebladet <Mine regler> klikker du “Rediger” under <Midlertidige regler> og tilføjer:

* facebook.com * block
* facebook.net * block
* fbcdn.net * block
facebook.com facebook.com * noop
facebook.com facebook.net * noop
facebook.com fbcdn.net * noop

  • Tryk “Gem”
  • Tryk “Gør permanent”