Ole Lund Kirkegaards historie “Tvillingerne Anton og Arnold” – her indlæst af forfatteren selv. Historien er genudgivet og indlæst af Nicolas Bro, men denne indspilning fra cirka 1974 er noget helt særligt.
Jeg har forespurgt Gyldendal, om det er muligt at skaffe denne udgivelse. De har oplyst, at de ikke længere har den liggende og jeg har nu digitaliseret den, så den ikke går tabt.
Her er nogle ideer til hvordan du kan bygge en PC for de penge du har… og ønsker du en bedre PC, så kan du bygge videre når du har sparet mere op.
Men skal man nu have en bærbar, en stationær eller en spillekonsol eller… Mange har i dag brug for en PC til skole, uddannelse, arbejde og fornøjelse. En spillekonsol er ikke let at lave lektier på, så man kan sjældent nøjes med det. Til gengæld kan en PC både bruges til lektier og fornøjelse, så det kan være et godt sted at starte.
Hvad gør man så? Spørger man de gamle (forældre/bedsteforældre) om man må få en computer eller sparer op til drømmecomputeren…. eller er der en måde man kan komme i gang på…. NU!
Først må man stille sig selv spørgsmålet: Skal man have en bærbar eller en stationær PC… Der er fordele ved at have en bærbar (laptop), for eksempel at man let kan tage den med i skole eller til en kammerat. Men der er også ulemper ved at have en bærbar, så her vil jeg fortælle hvorfor jeg synes det giver mening at bygge en stationær computer.
En bærbar computer er et dyrt bekendtskab, for hvis den skal kunne lige så meget som en stationær PC bliver den dyr – meget dyr. Derudover er et liv som bærbar PC hårdt – skal den være bygget til at holde, bliver den endnu dyrere og ellers vil den formodentlig hurtigt skulle skiftes. Nogle skoler udleverer/udlåner computere, men ellers er der flere muligheder for at anskaffe en bærbar computer til skolebrug.
Mange unge vil på sigt gerne kunne spille PC-spil med god grafik, men kan ofte godt starte ud med noget mindre og her er det den stationære PC kan være en fordel fordi man gradvist kan forbedre den når behovet opstår og man har pengene til det.
Det giver den fordel, at man ikke skal gå og vente til man har sparet 5000-10000kr sammen til en gamer-bærbar. Man kan komme i gang ret tidligt og samtidig lære lidt om hvordan en PC er bygget op og sætte sig ind i, hvad man har brug for næste gang man vil forbedre.
Det kan være fristende at tro man kan klare sig med en af de bærbare PC der kan fås på tilbud, men man skal gøre sig klart at den ikke kan opgraderes. Og til gaming giver det sig selv, at en bærbar PC til 4000kr slet ikke kan hamle op med et godt grafikkort, som i sig selv koster i nærheden af 3000kr som nyt.
Så hvad gør man så – jo, få overblikket over hvad der er brug for af komponenter:
Skal alle dele købes nye og skal det være det bedste, så bliver det rigtig dyrt, men lad os se på delene lidt ad gangen:
Det er ofte muligt at “arve” eller købe en brugt PC og her vil man ofte få fat i kabinet, bundkort, processor, køler, RAM, harddisk, strømforsyning og Windows-licens på en gang.
Der er en hel del at være opmærksom på for at lave en god handel, og sikre sig en god mulighed for at opgradere PC senere.
Kabinet Undgå SFF (Small Form Factor) og lignende små kompakte kabinetter fordi det ikke er sikkert der er plads til et godt grafikkort senere. Kabinettet skal understøtte ATX og mini-ATX som er de mest almindelige størrelser af bundkort.
Bundkort, processor (CPU), køler Disse ting er tæt knyttet sammen og man kan ikke bare tilfældigt blande bundkort, processorer og kølere. Grundlæggende vil det være sådan, at jo nyere og hurtigere processor jo dyrere vil det være. Men man kan være heldig at gøre et godt køb så det er vigtigt at vide hvad man skal kigge efter. Der findes grundlæggende processorer fra 2 producenter AMD og Intel. Her vil jeg kun omtale Intels processorer. De nyere udgaver man skal gå efter hedder Core-i3, Core-i5, Core-i7 og Core-i9. Core-i9 er ret ny og dermed dyr og ikke rigtig på brugtmarkedet. Core-i3 er en lidt ældre teknologi, man kan godt få i3 udgaver som er hurtige, men de har kun 2 kerner og vil hurtigere blive gammeldags, så led efter Core-i5 eller Core-i7. Dernæst skal man forstå det tal der også nævnes – her et eksempel: Core-i7 3770. Generelt er det sådan at jo højere tal jo hurtigere og bedre processor. En i5 processor kan altså godt være hurtigere end en i7 processor. Se f.eks. denne oversigt. Tusind-angivelsen siger noget om hvilken teknologi der er anvendt for eksempel er Core-i7 3770 en 3. generations CPU, mens en Core-i5 6600 er en 6. generations CPU. Det er sådan, at et bundkort dækker en eller flere generationer, så man kan ofte opgradere CPU uden nyt bundkort, hvis bare det er samme generation eller evt. en enkelt nyere generation – dette kan man se i specifikationerne for bundkortet. Bogstaver efter CPUens tal angiver om det er en CPU beregnet til en bærbar, eller om den evt. kan over-clockes (hvis bundkortet understøtter det).
RAM Sørg for at have mindst 8GB RAM og at der er ledige pladser på bundkortet til at sætte mere RAM i.
Strømforsyning Der findes en del færdigbyggede PC på brugtmarkedet og man skal bare være opmærksom på, at sætter man et gamer-grafikkort i PC er det ikke sikkert strømforsyningen er kraftig nok. I en kontor-PC kan den måske være på 200W, mens man nok skal op på 500-600W i en gamer-PC. Men det er igen noget man kan forbedre undervejs.
Windows Skal man spille vil man få brug for Windows og kan man få en licens med ved køb af brugt PC er det en fordel. Nogen gange sidder der et mærkat på siden af PC, hvor koden til en Windows-licens er angivet. Man skal på nuværende gerne køre Windows 10, men det kan være muligt at bruge en Windows 7/8-licens og opgradere gratis eller måske for et beløb til Windows 10.
Der bliver bedre og bedre understøttelse for spil på Linux. Steam kan f.eks. køre på Linux.
Resten af komponenterne tager vi lige en for en:
Grafikkort I de fleste tilfælde har CPU/bundkort et indbygget grafikkort, som kan “låne” hukommelse fra den RAM der er monteret på bundkortet. Det indbyggede grafikkort er ikke så kraftigt som et dedikeret grafikkort, men det kan sagtens bruges til at komme i gang – og de fleste spil kan tilpasses så man kan spille dem bare med dårligere grafik. Købes på et tidspunkt et godt grafikkort kan dette fortsat bruges, selvom bundkort og CPU evt. skiftes til noget nyere på et tidspunkt.
Bluray-drev er ikke absolut nødvendigt – det kan jo være et godt julegaveønske. Husk at overveje om drevet skal kunne brænde skiver.
Skærm Det er ikke altid let at finde brugte skærme med mindre de er rigtig gamle, men det er ofte muligt at få en OK skærm til under 1000kr på tilbud. En rigtig gamer-skærm er dyrere fordi den blandt andet er hurtigere til at opdatere billedet, hvilket kan være nødvendigt, hvis man bliver rigtig dygtig til at spille.
Kabler Husk at få alle de kabler med du kan hvis du handler brugt, for det løber op hvis de skal købes bagefter. Pas også på med hvor kabler købes, da et enkelt kabel til f.eks. skærmen kan ende i flere hundrede kroner. Det kan være en fordel at handle hos f.eks. AV-Connection på nettet (man kan hente i butikken og spare portoen). Kabler findes i mange prisklasser og man kan sagtens bruge de billige udgaver.
Tastatur og mus Der kan købes gamer-tastatur og mus for flere tusinde kroner, men man kan sagtens komme i gang med et sæt fra Logitech/Microsoft eller lignende til 100kr
Xbox One Controller Ønsker man at få lidt af konsol-oplevelsen på sin PC kan man bruge en Xbox One Controller som kan tilsluttes med kabel eller trådløst via Bluetooth til Windows 10.
Gør en god handel på dba.dk, guloggratis.dk eller lignende – køb en Core-i5 eller Core-i7 med så højt et efterfølgende tal som muligt. Mindst 8GB RAM og 256GB harddisk. Anskaf tastatur, mus, skærm og kabler og gå i gang.
Opgrader efter behov
Køb delene hver for sig eller i klumper (bundkort/CPU/RAM) og køb evt. nyt kabinet og strømforsyning – saml delene og gå i gang.
Opgrader efter behov
Såfremt det er lykkedes at skaffe nogle gode dele, så vil man have en PC i mange år, idet kabinet, strømforsyning, tastatur, mus, skærm og kabler ikke behøver skiftes og resten kan skiftes efter behov.
Mange hjemmesider bruger integration med Facebook i form af knapper (del/like…) samt feed af billeder. Det betyder Facebook kan følge med i (tracke) hvilke sider på nettet du besøger. Mener du ikke Facebook skal blande sig, så kan du holde dem udenfor vha. en udvidelse/plugin til din browser der hedder Ublock Origin. Dette plugin virker i alle moderne browsere såsom Firefox, Edge, Chrome etc.
Når Ublock Origin er installeret kan du tilføje nogle regler der gør, at Facebook virker som det plejer, men på alle andre hjemmesider vil al kommunikation med Facebook blive fjernet.
Du gør sådan her:
* facebook.com * block
* facebook.net * block
* fbcdn.net * block
facebook.com facebook.com * noop
facebook.com facebook.net * noop
facebook.com fbcdn.net * noop